Sådan Giver du Dit Hjem Personlighed

- Advertisement -spot_imgspot_img
- Advertisement -spot_imgspot_img

Der er et gammelt ordsprog der lyder: ”Ude godt, men hjemme bedst!”. Det er nok et udtryk, som de fleste mennesker har hørt på et eller andet tidspunkt. Det er noget der bliver gentaget ofte, fordi de fleste mennesker ser en stor sandhedsværdi i det. Langt de fleste kan nikke genkendende til, at det kan være dejligt at rejse og opleve, men at det nu altså er bedst, når man kommer hjem igen. Hvad mon det skyldes?

Der er selvfølgeligt mange forskellige teorier om, hvad der gør, at vi værdsætter hjemmet så meget. Den jeg finder mest sandsynlig tager udgangspunkt i vores evolution. Skruer vi tiden tilbage, til de mere primitive mennesker, så var hjemmet det sikreste sted der fandtes. Mennesket var dengang omringet af farer. Boede man sammen med en stamme, så kunne man selvfølgeligt føle sig nogenlunde sikre sammen. Men alt udenfor stammen var ren og rå natur. Der var farlige dyr, der lå på lur, og rig mulighed for at komme på afveje. Selv indenfor stammen var det ikke svært at komme i problemer. Hvor mange af os, er ikke kommet i et skænderi med en partner eller en roommate? Når man bor tæt op af hinanden, så kommer man let til at træde hinanden over tæerne. Det gælder selvfølgeligt også, når man bor sammen, som en stamme af urmennesker. Forskellen er imidlertid, at det var langt mere voldsomt og voldeligt dengang. Hvis du kom til at spise naboens mad, eller sende ham et forkert blik, så risikerede du at få én på tuden.

Det eneste sted man rigtigt kunne føle sig sikker, var altså i ens eget hjem. Jeg forestiller mig så, at dette er noget, der er endt med at farve hvordan vi ser på vores hjem. I dag er det ikke specielt farligt at begive sig udenfor. Vi lever i et ganske fredeligt samfund, og der er politifolk på gaden der håndterer eventuelle situationer, der måtte komme ud af kontrol. Alligevel giver det os en helt særlig følelse, at komme hjem. Det er der, vi føler os mest trygge og sikre. Men det kræver, at hjemmet har noget personlighed. Hvis dit hjem ligner noget fra et IKEA-katalog, så er det ikke hjemligt. Du kan ikke mærke, at du er i dit hjem, frem for i et okay lækkert hotelværelse.

Tricket til at gøre dit hjem personligt er, at få det til at være anderledes og unikt. Du kan starte med at male stuen med noget kalkmaling. Stort set alle andre steder, bruges der blank maling på væggene: så allerede her, er der noget særligt ved dit hjem. Det bedste af det hele er, at kalkmaling altid giver et unikt look. Selv hvis naboen lader sig inspirere, og selv bruger kalkmaling i deres stue, så vil det se anderledes ud end hos dig.

- Advertisement -spot_imgspot_img
Nyeste
Related news
- Advertisement -spot_img